På denne side vil jeg gerne vise nogle af mine  fotos i små slideshows.

Min interesse for at fotografere har været livslang – på et ganske almindeligt amatørniveau. Det begyndte i starten af 1960 érne med mit nyindkøbte, brugte, Exa spejlrefleks kamera. Fortsatte med storebroderen Exakta i mange år – begge fra det hæderkronede firma i Jena. Senere blev det til diverse Nikon spejlreflekskameraer.

I de første år, var det mest sort/hvid fotografering, med fremkaldelse og forstørrelsesapparet, i mit interimistiske mørkekammer. Så i mange år var det farvedias og fremviser.

I de seneste år efter forskellige digitalkameraer, er jeg nu helt gået over til at tage fotos med mit videokamera.